Go to Top

Tegninger

Tegninger af Søren Sørensen

Tegninger af Søren Sørensen

Tegnebrættet

Tegneriet dukkede op i løbet af 60’erne, først som skitser til motiver til malerier, studier i lys og landskaber. Vi boede dengang på Lolland, og den første glose de fleste, og ikke mindst de indfødte forbinder med det landskab, er “flad”, det flae Lölland. Derved overser man to forhold der er elementære for den der ser: de høje himle og de dybe landskaber. Imod hvad man kunne tro, ser man fra det lave næsten lige så langt som fra udsigtpunkter i et højland.
Efterhånden udviklede især tuschteknikken sig til noget selvstændigt, en egen kunstnerisk udtryksform. I hvor høj grad der i så henseende var tale om en
konkurrence med min storebror som i de samme år dyrkede netop pennetegningen i Ib Andersens og Claus Berings spor, skal lades blot antydet, tegnepennen har spillet en rolle. Småbørn og den skønne kvindekrop kommer igen og igen på papiret fra de år. For landskabets vedkommende spillede rejser i udlandet en afgørende part i min kunstneriske udvikling. De følgende år af det decennium fylder ikke så meget i skitsebøger og tegneblokke, det kom først rigtigt igen, da vi i 1989 lånte en lejlighed i Arles. I dé uger sad tegneblokken hele tiden i hånden på mig, og det var også tilfældet i 1991 under ophold i Paris og Alsace. Endnu stærkere oplevede jeg det følgende år Sorrentohalvøen, Napolibugten og selve den litterære by Sorrento. Et forår på sydspidsen af Tenerife i 1995 kom mest til udtryk i akvareller i det lille format.

Port Sóller på vestkysten af Mallorca det samme år! Du godeste, hvor jeg tegnede.
Noget lignende kom i 2004 under en studierejse i forbindelse med et litterært projekt til egnen omkring Avignon, departementet Vaucluse, i Petrarcas fodspor.

I 1985 blev jeg det der i forfatterleksika kaldes fri forfatter, skriveriet fortrængte billedmageriet, tegneblok og akvarelsager blev reserveret ferierne, og somme somre kom der slet ikke gang i hverken pen eller pensel. Andre så ustandselig tuschpennen danse over tegneblokkenes blade, og det blev næsten en fast bestanddel af de givtige ferieophold at vi måtte ud og lede efter en butik der solgte tegneblokke og vandfarver.
En del af dem kom på tryk. Gammel Holte sogns kirkeblad bestilte forsidebilleder til et par årgange, min udgave af evangelisten Johannes’ symbol ørnen sætter jeg stor pris på, og mit fantasiportræt af salmedigteren Brorson har jeg brugt på postkort. Da en fornuftig forlægger i Århus kendte til mit arbejde som billedkunstner, foreslog han at jeg illustrerede mine gendigtninger til thybomål af Carl Michael Bellmans værker, og det gentog sig året efter, i 2001, da jeg fik udgivet et udvalg af mine digte i et bibliofilt tryk i Sankt Petersborg. I kvartalsskriftet Meddelelser fra Selskabet Bellman i Danmark har jeg ofte ledsaget teksterne med tegninger, ikke mindst digterportrætter, og i Dansk-Svensk Forfatterselskabs årbog 2003 Finns en plats på jorden er der blevet anvendelse for vignetter fra de fleste af de steder på jorden hvor jeg har fundet en plads til at sidde med min tegneblok.
Af fuld hals. Akvavitvers og -viser Forlaget Bostrup 2009 er ligeledes illustreret med et katalog over foretrukne motiver. Digtsamlingen Ellekrogselegier 2011 har omslag og fire kapitelforsider med tuschtegninger. Også Kontrapunkt 2013 har kapitelforsider med originaltegninger. Desuden har Underskov 3 – en antologi med lyrik og kortere prosa Ordsnedkeren 2009 (2 tuschtegninger). Antologien Vintage’ 13 Underskoven 2013 indeholder 8 tuschtegninger.

Galleri – Klik på billederne for at se dem i en stor version