Go to Top

Musik

Fredmans Epistlar/Fredmans Sånger

I 2014 har jeg lyttet til Ida Nørholms fornemme udførelse af mine arrangementer for cello af en halv snes epistler og et par sange, formelt som akkompagnement til Jarl Forsmans ikke mindre fornemme udførelse af Bellmans musik. Duoen sanger-stryger bliver en slags kammermusik; mine fantasier bliver hørbare.

Musikboksen

I 2008 udkom sangbogen ska nya röster sjunga Nordisk rödgrön sångbok.
Heri havde redaktionen optaget min tonesætning af André Bjerkes frihedssang Kjerringa mot strømmen: Den var allerede tidligere offentliggjort, og i Foreningen Nordens sangudvalg, www.foreningen-norden.dk, indgik den sammen med en del andre sange jeg gennem årene har sat melodier til. I Boghøkersange 2001 er en del af viserne på egne melodier, og i 2008 samlede jeg mine vise- og sangkompositioner i et privattryk som:

BOGHØKERSANGE
anden udgave
Søren Sørensen

Tekster af Frank Jæger, Herman Wildenwey, Johannes Jørgensen, Olaf Hansen, William Heinesen, Arne Garborg, Einar Skjæraasen, Søren Sørensen, Holger Drachmann, Jeppe Aakjær, Nils Ferlin, Omar Khayyam, B.S. Ingemann, Hans Hartvig Seedorff, Bjørnstjerne Bjørnson, Bertil Gripenberg, Gustav Fröding, C.M. Bellman, N.F.S. Grundtvig, André Bjerke, Georg Johannesen, A.O. Vinje, J.G. Brandt.