Go to Top

Tre sole er ikke for meget

Tre sole er ikke for meget

Det skrev Frank Jæger i sin italienske digtsuite i Tyren 1953, og derfra lånte jeg det som titel til den antologi jeg har samlet af digte fra den danske lyrik, digte der har italienske motiver.
Danske digtere i Italien er dens undertitel, og de har stort set været der allesammen – dog ikke alle sammen! For den ældste er A. W. Schack von Staffeldt som var der i 1797-99, og de nyeste er Pia Tafdrup (2007), Thomas Boberg (2009) og mig selv (2011).
Italien har haft en overvældende betydning for dansk litteratur, digternes rejser og ophold i Italien har sat sig dybe spor i hvad de har skrevet, nogle af de fineste romaner og noveller i dansk litteratur har italienske motiver, H.C. Andersen, B.S. Ingemann, J. P. Jacobsen, Karen Blixen, Ib Michael bl.a.
Det er imidlertid så vidt vides første gang lyrikken får sin egen behandling, men det er jo også først nu i 2011 at den europæiske lyriks læremester, Francesco Petrarca er blevet oversat til dansk.
Antologien er en gave til alle de gymnasielærere og -klasser der tager på studieture til Italien.
Af mine egne digte er der:

Firenzes katedral

Firenzes katedral i måneskæret
Betar os helt når vi går hjem fra kroen,
De marmorplader i en salig groen
Så højt som nakken klarer; se i vejret

Rosetter, kranse, felter, alt som næret
Af en ånd som søger himmelbroen
Og hugger ud af kloden det som troen
Bekræfter er et tegn på livsbegæret.

Dens tillid til Guds billed tog for givet
At tanken lod det virkelige komme
Til live som alt stort og skønt herneden.

Så højt har Brunelleschi elsket livet
At han greb kuppelformen i det tomme
Og skabte klarhed af mangfoldigheden.

Firenzes lyd

Firenzes lyd er horn fra ambulancer,
Bestandigt gjalder der en djævelsk tuden.
Man tænker sig slet ikke byen uden
Den grelle lyd der varsler om vakancer.

Lydbilledet opviser da nuancer:
Ved aften buldrer stik på svinehuden
Som trommeregnens dans på vinduesruden
Der træder samme værdige kadencer.

Og hvert kvarter vil kampanilen klemte
Så lydt man tror at hele torvet rokker,
Og der er jazzkoncert i byens gader.

Således konkurrerer kirkeklokker
Som slår til andagt, med de lystigt stemte,
Og dem hvis tuden varsler grumt om skader.

og
Sienas måne

Sienas måne steg så rund i dalen,
Stod gul og klar trods aftenhimlens lysen
Og håned søster Sol med strålekysen,
Den ved at den i nat beholder valen.

Sienas måne måler med sin egen alen
For den har ingen fejl på hypofysen,
Den vokser, svinder bort igen, og gysen
Går gennem den der fatter månetalen.

Således hævder den selvstændigheden.
Vel blegner den når solen så tar magten,
Men trodser ved at holde plads og bane.

Men reagerer solen på foragten?
Og får den vrøvl med sjæls- og verdensfreden?
Hvad bryder den sig om det mytomane?

Tre sole er ikke for meget – Danske digtere i Italien er udgivet på Forlaget Mellemgaard og kan købes i enhver boghandel eller hos forfatteren.