Go to Top

STOCKHOLMDISTICHA

STOCKHOLMDISTICHA

Staden hvis livfulde piger og parker og prægtige slotte
vi lærte at synge om dengang på Nakskov gymnasium,
den er vi midt i, og Fredmans epistler og sange blir sande:
larmen på gaden og folk der går hjemad fra kroen,
eller som Fredman himself der har tilbragt en nat dér på gaden,
en sommernat otte og tres tilbragt hvor stenrenden
flyder med spildevand og det der giver ham kløe på kroppen,
så han forbander sin mor som fandt til en mands seng,
sangernes pragtforestilling – og lugen med nedgang til kroen,
den skal vi se nu vi står over for banken,
for den er her endnu som den morgen da stjernen blev kuet af gryet.
Babylons tungemål syder nu her som hos Bellman,
blandet af plattysk og fransk, ja, og finsk, selv sønderjysk hør’ man.
romanen jeg skriver, blir lydillustreret heroppe:
Drottningens gata gi’r ekko på ekko af alt vi har sjunget – fra
Drick ur ditt glas til Movitz som skulle studere,
Opp, Amaryllis, ja, Gubben är gammal som også vi andre.
Haga besøgte vi, Hägersten, skiltningen narred
os uden om Årsta. Nygatan 20 og Djurgården, busten.
Lyset ved havnen og Järntorgets udblik mod Söder,
kirken hvor morfar var præst, det kammer han sad i ved slottet.

2004/2015