Go to Top

Duftrige rodskud

Duftrige rodskud

Til Chr. Steffensen

Drømme om kronen der gik fortabt –
krone som stenegens nede ved Douro, Oporto,
i hjørnet hvor vinstokke vokser eller som
middelhavsfyrren ved bygrænsen ind til Jerez
(den engelskmænd udtaler sherry), måske som
elme på rad og på række ved Stratford on Avon
og alle dens agre med maltbyg – det der gi’r
stout eller whisky ved brænding –
– ack om jag ägde de kronor i kväll –
Ja, eller tænke på duften af laurbær,
– du triumferende, du sejrens træ
til kejseres og til poeters hæder –
men også vedbend og myrte når løvkranse
snoes om pande og tinding …
Eller en stamme, el for eksempel, jordfast
på bredden af åen ved Ribe
sejlbar for bådfart, for ude på
verdens vidtløftige hav vinder man ingenting,
ikke en krone, ikke skyggen af kranse,
for duftrige rodskud render omkring
mellem muldvarp og regnorm
og biller og kryb,
for evigt ejes kun det tabte,
løvværk og krone, ja, just det, grene og stamme
med samt den ambrosiske ånde
Når sydvestvindens regnvand slår stribevis af
dråber mod ar efter økser som lettede
roden for stammens ubærlige tyngde
og kronens vægtige virvar af grene og kviste,
af løvværk som vestenvind elsker at ruske
og jubler når krone og stamme bli’r rokket,
bli’r roden ved jorden. Det tjener den bedst.
24. januar 2013