Go to Top

Billeder

Billeder

Jeg har tegnet så længe jeg kan mindes. Og jeg har forbundet min glæde ved at skabe billeder med mine øvrige interesser, hvad jeg derudover var engageret i, enten det var politik, historie eller poesi.
Den første større samling bestod af fantasiportrætter af europæiske politikere. Jeg byggede et ideelt forenet Europa op ud fra en kerne af et Tito-Jugoslavien og et Italien ledet af Pietro Nennis socialister, et Europa der ruskede Østeuropa ud af SSSR’s greb og Centraleuropa af USA´s. Mit greb om portrætter blev grundlagt der og dengang.
Det næste trin foregik med bibliotekets samlinger af kunstbøger, kopier efter de store mestre, og allerede begyndte kunsthistorien for mig med van Gogh og Gauguin. Biblioteket var langt bedre forsynet med den store europæiske modernisme i spændende farvegengivelser end med dansk kunst, så det var impressionisterne og de efterfølgende ekspressionister, især franske og tyske, der fangede og fængede.
Bøger er billedernes forældre. I læserens øjne forvandler fortællinger og digte sig til billeder, kirkernes kalkmalerier, museernes store klassikere, og siden vandrer de tilbage til bøgerne for at belyse hvad her fortælles. Belyse gør illustrationer, det betyder glosen.
For en der både er forfatter og billedmager, er kontakten medfødt. SØREN har illustreret egne bøger, og skabt værker der som disse forholder sig til litterære værker, i første række det finske nationalepos Kalevala – som han også har brugt i sin roman HIMMELSMEDEN (1988).
Vigtige skikkelser i dette verdensdrama er seeren og sangeren Väinämoinen, smeden og kunstneren Ilmarinen, deres fæle modstander Louhi, elskeren og kvindebedåreren Lemminkäinen, og de søde piger de tre helte prøver at få fat i.
I digtsamlinger og visebøger har kunstneren indlagt illustrationer: Ellekrogselegier, Kontrapunkt, Tre sole er ikke for meget og Af fuld hals.
Enhver der læser, danner sine egne indtryk af figurer og episoder i det der læses. Illustrationer/værker med læsebriller er kunstnerens tolkning af det han har læst.
Eller i et tilfælde som mit: har skrevet.
Det kom til fuld udfoldelse i de lærebøger i Nordens historie Aschehoug bestilte hos mig under redaktion af den kloge og meget venlige Mette Koefoed Bjørnsen, vismanden per excellence, da hun siden blev det.  Min stadige ledsagerske på alle forskningsrejserne rundt i Norden, Kirsten, er krediteret for en halv snes fotografier i Aschehougbøgerne, jeg selv har kun tegnet til bind 1, Nordens historie fra oldtiden til 1800 (1986).  Den er beregnet til 4. – 6. klasse, og det har både sprog, tekst og billedvalg fået præg af.
Det er både instruktive og dekorative, associationsskabende tuschtegninger man finder i bogen: en spydspids fra Maglemosekulturen side om side med en højnordisk indsø med to birke i forgrunden. Det kunstneriske træder stærkest frem i dem der ikke skal instruere, stendyssen fra Bohuslen (det nordiske understreges også af illustrationerne) over for de instruktive af flintarbejderne i minen og i smedeværkstedet.
Illustrationen til Kalevala som også er med på forsiden her, af Väinämöinen med andereden på knæet bidraget til afsnittet Sagn og gudetro  (side 23).  Særligt glad er jeg selv for de fem børn på side 44: tre piger og to drenge, fra hvert af de fem lande.
Tegninger leverede jeg også til den ganske overraskende, men også overraskende oversete idéhistorie for børn som Mette Koefoed også to initiativ til med bemærkningen om at jeg formentlig var den eneste her til lands der ville kunne skrive den: Den første fugl 1988. Som i skolebogen var det for at understrege pointer i fremstillingen jeg tegnede her, som i den nordsvenske bakkeskråning med Linnés opdagelse af landskabets forvandlinger.
Senest har Petrarca Liv, Værk og Virkning (2014) fået denne type af tekstnære illustrationer – hvor glosen får sin egentlige betydning: de belyser teksten. Det var ikke min idé; forlæggeren insisterede, og så blev det alt overvejende lokaliteter til, ja, netop, illustration af fremstillingen i teksten: Petrarcas fødested, museet i Fontaine de Vaucluse til de euganæiske høje i Holger Drachmanns store Petrarcadigt.
Ellers har det været i visebogen og digtsamlingerne jeg har kunnet udfolde mig som billedkunstner og illustrator.  Til Troldspejl og andre digte (2008) valgte jeg et af små ekspressionistiske mesterværker med islandsk motiv – Island er jo hjemsted for trolde –   og et andet oliemaleri valgte jeg til Kontrapunkt fem år senere.
Forlæggeren valgte derudover fire stregtegninger til kapitelsiderne og et til henholdsvis Præludium og Postludium – og valgte med betydelig sikkerhed. Den skulende ugle der varsler uhyggestemningen og dystopierne i digtene flagrer frem som i digtet “Allehelgen”;  postludium foregribes af Grundtvig som Stevns Klint med alle fuglene der flyver fra digterens mund.  Dystopien er næsten overdreven ved kapitlet “Pagtens ark”: Glemselshejren besøger Holger Danske i kassematen.
De to slanke træer fra bagbohaven er nu fældede, men de nåede at komme med på omslaget af Ellekrogselegier (2011). Kapitlet “Ude i Verden” indledes med en klippeformation fra Monument Valley i Utah.  “Bekendelser” med et intimt billede af den dame der optræder i de fleste af digtene, mens “poetikalske funderinger” viser plataner i Petrarcas have i Vaucluse – de er selv kommet med i digtet “Petrarcas have” Troldspejl.
Til antologien Med andre ord (2015) fandt vi et stykke grafik, et linolsnit af en læsende ung kvinde i sommertøj og med klud om håret, mens afsnittene som i de øvrige samlinger har pennetegninger der signalerer århundrerne, 1300-talskirken i Arquà Petrarca i Veneto, petrarkismen – der er identisk med renæssancen i denne sammenhæng – med Christian IV’s slotstårne fra Rosenborg, klassicismen med en tegning efter et italiensk landskabsmaleri. Med romantikken kommer vi til nationalromantikken, her belyst med en illustration til en af sangene i Kalevala, det digterværk der også optager den største del af pladsen i dette afsnit.
Digterportrætter udgør illustrationer og forside af den senest tilkomne, Sophienholmsonetter & andre digte: Bellman vandrer som akvarelfigur sin triumfmark over det Danmark han har lagt for sine fødder, hans profil indleder digtene fra Sophienholm, Sophus Claussen stiller sig i spidsen for Og atter andre digte, mens det nyeste selvportræt, det af en tydeligt sygdomshærget digter, lægger op til det Poetisk selvportræt der udgør epilogen.

Overdådigst af dem valgte Forlaget Bostrup illustrationerne til Af fuld hals Akvavitvers og -viser, måske som en afspejling af det høje humør og den vilde humor i drikkeviserne. Forside og bagside fremviser originalakvareller; vin, kvinder og sang er forsidemotivet, et slankt snapseglas dukker frem bag en stabel bøger mellem et fotografi af en dame og en gammel poesibog. Bagsiden viser snapseflasker og -karafler, lige hentet ud af spritskabet.
Digterportrættet savnes ikke her heller: alkoholikeren Johannes Ewald indleder samlingen, både Bellman og Fredman apostroferes i illustrationerne. Mange af landskabstegninger hidrører fra sydlige himmelstrøg, de vindyrkende lande, især Italien, Arquá, Arezzo, Sorrento, men også Stockholm og Slotsholmen, København C – vinduesudsigten ved “Ski- og skøjtesang”.
Der har jo skitsebogsblade fra alle de riger og lande hvorhen vi i verden fór.